24. juni 2013

hjemme!

Er nu hjemme igen! Kom faktisk hjem fra 4 dage siden :) Grunden til jeg ikke har skrevet noget herinde, er fordi det var en overraskelse for mine bedsteforældre, som heldigvis også blev MEGET overrasket! Jeg rejste i 32 timer med 4 forskellige fly (HELT alene, tak) inden jeg endelig landede i Aalborg lufthavn og blev taget imod af de vigtigste mennesker i mit liv. Det er dejligt at være hjemme ved det "normale" igen. Så nu vil jeg slutte af på bloggen og sige tak til alle dem der har fulgt mit fantastiske eventyr, ja faktisk var der folk fra hele 21 lande der har fulgte med :O TAAAAAK!!







4. juni 2013

Sidste Rotary møde og flytning

Fra torsdag til søndag havde vi endnu en lille ferie her i Brasilien. Min "ferie" blev brugt på et sidste Rotary møde med Distrikt 4550. Torsdag aften skulle hvert land lave noget traditionelt mad fra det land man nu kommer fra. Vi er to fra Danmark, og vi fik lavet kanelsnegle og jordbær med chokolade overtræk. Det blev ikke til det helt store, da det altså er liiiidt svært at finde de danske ingredienser herover, men jeg tror nu de gamle Rotarianer og outbounds (dem som skal afsted næste år) godt kunne lide det :). Fredagen blev brugt på et 5 timers langt Rotary møde, som ikke engang havde noget med os at gøre. Det er en af ulemperne ved at være Rotary udvekslingsstudent! De lange konference møder på 5-6 timer, godt vi ikke har dem i Danmark!! Senere øvede vi på vores teaterstykke, hvor hvert land skulle lave en lille scene med en speciel tradition fra hvert vores land. Dette var mest for "The outbounds" så de har et lille indblik i hvilken kultur de går i møde. Os danskere havde valgt at lave en scene hvor vi danser rundt om juletræet. Lørdag morgen fremviste vi stykket, og det gik vidst egentlig okay, på trods af nogle tekniske problemer. Efter teaterstykket var der endnu et langt møde, men denne gang liiiidt mere spændende for mig, da det omhandlede DANMARK! Det er nemlig sådan at der pt er 5 voksne danskere på besøg her i Bahia i en måned, og derudover er 5 voksne Brasilianer lige vendt hjem fra en måned i Danmark. Så de havde lavet en præsentation om Danmark, og de elskede vores bette land!  Om aften havde vi fin Rotary middag med kjole og smoking. Ja Bedstemor og Bedstefar, jeg havde en kjole og stilletter på i en HEL aften, haha. Søndag morgen skulle der siges farvel til alle sammen. Dette var utrolig sørgeligt, da det jo er de mennesker man har delt dette fantastiske år med, og jeg kommer til at savne dem rigtig meget :-(









Derudover er jeg i dag flyttet hjem til Melo og Cintia igen, min første værtsfamilie, JAAA! Her bor jeg nu med en anden udvekslingsstudent fra Tyskland, endda på samme værelse! Hygge hygge.
knus og kram <3