24. juni 2013

hjemme!

Er nu hjemme igen! Kom faktisk hjem fra 4 dage siden :) Grunden til jeg ikke har skrevet noget herinde, er fordi det var en overraskelse for mine bedsteforældre, som heldigvis også blev MEGET overrasket! Jeg rejste i 32 timer med 4 forskellige fly (HELT alene, tak) inden jeg endelig landede i Aalborg lufthavn og blev taget imod af de vigtigste mennesker i mit liv. Det er dejligt at være hjemme ved det "normale" igen. Så nu vil jeg slutte af på bloggen og sige tak til alle dem der har fulgt mit fantastiske eventyr, ja faktisk var der folk fra hele 21 lande der har fulgte med :O TAAAAAK!!







4. juni 2013

Sidste Rotary møde og flytning

Fra torsdag til søndag havde vi endnu en lille ferie her i Brasilien. Min "ferie" blev brugt på et sidste Rotary møde med Distrikt 4550. Torsdag aften skulle hvert land lave noget traditionelt mad fra det land man nu kommer fra. Vi er to fra Danmark, og vi fik lavet kanelsnegle og jordbær med chokolade overtræk. Det blev ikke til det helt store, da det altså er liiiidt svært at finde de danske ingredienser herover, men jeg tror nu de gamle Rotarianer og outbounds (dem som skal afsted næste år) godt kunne lide det :). Fredagen blev brugt på et 5 timers langt Rotary møde, som ikke engang havde noget med os at gøre. Det er en af ulemperne ved at være Rotary udvekslingsstudent! De lange konference møder på 5-6 timer, godt vi ikke har dem i Danmark!! Senere øvede vi på vores teaterstykke, hvor hvert land skulle lave en lille scene med en speciel tradition fra hvert vores land. Dette var mest for "The outbounds" så de har et lille indblik i hvilken kultur de går i møde. Os danskere havde valgt at lave en scene hvor vi danser rundt om juletræet. Lørdag morgen fremviste vi stykket, og det gik vidst egentlig okay, på trods af nogle tekniske problemer. Efter teaterstykket var der endnu et langt møde, men denne gang liiiidt mere spændende for mig, da det omhandlede DANMARK! Det er nemlig sådan at der pt er 5 voksne danskere på besøg her i Bahia i en måned, og derudover er 5 voksne Brasilianer lige vendt hjem fra en måned i Danmark. Så de havde lavet en præsentation om Danmark, og de elskede vores bette land!  Om aften havde vi fin Rotary middag med kjole og smoking. Ja Bedstemor og Bedstefar, jeg havde en kjole og stilletter på i en HEL aften, haha. Søndag morgen skulle der siges farvel til alle sammen. Dette var utrolig sørgeligt, da det jo er de mennesker man har delt dette fantastiske år med, og jeg kommer til at savne dem rigtig meget :-(









Derudover er jeg i dag flyttet hjem til Melo og Cintia igen, min første værtsfamilie, JAAA! Her bor jeg nu med en anden udvekslingsstudent fra Tyskland, endda på samme værelse! Hygge hygge.
knus og kram <3



28. maj 2013

Endnu en fest! :-)

I fredags tog jeg i Salvador shopping med Luis for at spise lækker sushi. Det er nok noget af det jeg kommer til at savne aller mest af maden herover! De har simpelthen den lækreste sushi! Bagefter så vi en film, og smuttede så hjem til Cabula hvor min 2. værtsfamilie bor. Lørdag besøgte jeg mine gamle skole og senere tog jeg til fest med nogle af dem. En åben fest en af mine venner holdte, med pool, fri bar osv. Super fedt. Festen varede fra kl. 14.00 til omkring 00.00 hvor jeg så tog hjem og hoppede på hovedet i seng. Hele søndagen brugte jeg på at drikke chokolade milkshake, spise en MASSE popcorn og traditionelt mad fra Bahia. Klokken 20.00 gik Luis og jeg over for at købe noget chokolade, som vi endte med at give til nogle hjemløse. Så slap jeg dag også for at blive federe ;-) Kan godt mærke der ikke er længe til turen går mod Danmark, og det hele pt er en stor følelsesmæssig tur. Men glæder mig til at se jer alle igen! Knus og kram herfra.

14. maj 2013

En rejse for livet - Amazona turen (L)

Er nu hjemme fra en helt uvirkelig tur i Amazona junglen! Som sagt var jeg rimelig syg inden jeg tog af sted, og det blev desværre kun værre. Men det stoppede mig ikke for at have en helt fantastisk tur med en masse sjov og hygge, SELVOM jeg endte med feber og ingen stemme til sidst, var dét det hele værd! På disse helt fantastiske 10 dage har jeg: Boet 2 dage i Manaus, sovet i 8 dage i en hængekøje midt ude på Amazona floden, vandret inde i junglen, holdt et dovendyr og en alligator, svømmet i Amazona floden, fisket efter piratfisk (fangede 3, det må jeg ha' arvet fra min bedstefar), sovet én nat inde i junglen, svømmet med pink delfiner, besøgt indianer stammer, spillet fodbold, fået mit største ønske opfyldt - nemlig i det hele taget bare at besøge dette fantastiske sted! Det har været en uforglemmelig rejse som jeg tror kun meget få får chancen for at opleve. Det er så vildt at være midt ude i en jungle, lægge i sin hængekøje og hører alle frøerne, fuglene og de forskellige dyr omkring sig. Jeg vil gerne takke min helt fantastiske mor for denne oplevelse. Jeg elsker dig (L)

Jeg kan desværre ikke lægge billeder ind, da mit internet er så dårligt, men billederne NOGLE af de 500 billeder jeg tog er på facebook, så hvis i ikke kan vente Bedstemor og Bedstefar til jeg kommer hjem, må i jo lige få mor til at vise jer dem! :)





3. maj 2013

På tur igen!

Wuuuuhu, er møg syg og smutter til Amazonas junglen i morgen tidlig kl. 06.00. Jeg forstår simpelthen ikke helt hvad der går af mig herover, for jeg er da lige pludselig bare evigt og altid syg. Er ALDRIG syg i Danmark. Det er også regntid her i Paradis, hvilket jeg er træt af, for så kommer jeg jo hjem lige så hvid som jeg var da jeg kom, haha.
Der er nu pakket til 10 fantastiske dage i junglen, hvilket er noget jeg har ønsket HELE mit liv. Lige siden jeg så "TARZAN" for første gang, hahah. Vi ses :*

15. april 2013

Ny familie og Villa Mix

Så er det ca. en uge siden jeg flyttede til min nye familie, og det har ikke været nemt. Jeg har haft et rigtig stort savn til min gamle skole og Cabula. Den første nat vågnede jeg endda op grædende, haha. Men jeg har prøvet at komme op på hesten igen, og det går da også bedre nu, selvom jeg stadig går rundt og hænger lidt med mulen. Her i min nye familie har jeg jo også for første gang, fået en lillesøster på 9 år, som er super sød!

I lørdags tog jeg til Villa Mix med 5 andre veninder, og vi var så heldige at få lov til at sove ved min første værtsfamilie, som jeg jo simpelthen elsker overalt <3 Villa Mix er en kææææmpe koncert, med super gode Brasilianske bands og en masse unge mennesker (og lækre fyre bedstemor)! Det var super hyggeligt, og der blev da i hvert falde heller ikke holdt igen, med at feste! Mødte en del jeg kendte fra mine to skoler, og aften endte ud i at være super fed! Tog hjem kl. 3 da vi alle vidst var godt trætte. Hele søndag lå vi i sengen og slumrede, hvilket jo egentlig var rart nok..




7. april 2013

Sidste par dage i Cabula :(((

Så er det desværre allerede tid til at skifte familie igen. Og i aften er min sidste nat her. Har gjort/prøvet alt for at blive, og det var da også liiiiige ved at gå op, men så kom denne person lige i vejen :-( I fredags var jeg oppe at sige farvel på skolen. Havde jo som sagt skiftet skole mens jeg boede her, og jeg havde jo også vidst lige fra starten af, at jeg skulle tilbage til Villa Lobos. Men da jeg accepterede at gå til Vitoria Regia, havde jeg heller ikke regnet med jeg ville blive så tætte med SÅ mange mennesker på blot 2 måneder. Havde sidste skoledag i onsdags og fredag tog jeg op på skolen for at sige farvel i deres 30 minutters lange frikvarter. Nogle af mine venner havde medbragt kage, mad og drikkelse også hyggede vi os ellers! Da klokken ringede var det også tid til at sige farvel, hvilket var meget mærkeligt for mig, da jeg ikke helt har forstået jeg skal flytte. Ved godt jeg for det til at lyde så voldsomt, men det føles næsten som om jeg allerede skal tilbage til Danmark. Selvfølgelig vil jeg kunne besøge dem et par gange, men det er bare ikke det samme. Har aldrig været så glad for at gå i skole, som jeg er på denne skole. Tog endda i skole, da jeg havde den sygeste forkølelse. Fra fredag til søndag var jeg hos en veninde, og sammen med et par venner fra skolen. Vil nyde mine sidste par timer her, og håbe der sker et mirakel inden i morgen aften :'(