11. september 2012

MUCUGÊ, BABY!

Fra torsdag morgen til søndag aften, smuttede jeg en tur til en by kaldet Mucugê som ligger ca. 8 timer i bus, inde i landet. Området er bedre kendt som Chapada Diamantina. Det var der man i gamle dage fandt guld og diamanter. Selve busturen derhen gik SÅ stærkt. Vi pjattede, sang, dansede og skreg af grin. Inden vi  kom til hotellet skulle vi besøge Poço AzulDet er en "sø" som ligger inde i en hule, og vandet er fuldstændig blåt og klart. Man kan se alt fra overfladen, men vi fik dog alligevel lov til at hoppe i og snorkle rundt, hvilket endte ud i det helt store cirkus i vandet! De fortalte også at man tilbage i gamle dage, havde fundet knogler fra et dyr på omkring 4 meter, nede i vandet. Efter vi var blevet tørre og fik noget at spise, kunne vi kører videre mod hotellet. Vi skulle bo på et hotel som lå udenfor Mucugê, i bjergene. Om fredagen kørte vi ud for at se en anden "sø" inde i en hule. Den lignede utrolig meget Poço Azul, den var bare dybere og man kunne ikke svømme i den.  Bagefter besøgte vi et vandfald, som lå inde i noget ørken/jungle-agtig krat, og som var omringet af klipper. Alle begyndte at betale til en af guiderne, og råbte "Come on Nille!". Så jeg betalte og fulgte efter de andre som havde betalt. Det viste sig så at vi skulle svæve enkeltvis ned af en svævebane som startede oppe fra en af klipperne (skal lige siges det var P*SSE højt oppe) også ville man til sidst lande i vandet. Jeg sværger ved min grav at man kunne se mit hjerte hamre, og jeg var sikker på jeg skulle dø. Det var utrolig grænseoverskridende at hoppe ud fra en klippe, med kun en rem omkring sig. Men jeg gjorde det, og jeg lever stadig, HURRA! Lørdag morgen besøgte vi et andet vandfald som lå utroliiiiiig langt inde i det der jungle/ørken-agtige krat. Vi gik 1½ time hen til vandfaldet, hvor vi badede, rutsjede på klippesten. Da vi var blevet kølet af, af det iskolde vand vendte vi hovedet tilbage til hotellet. Dog skulle den 1½ times gågang lige overståes, hvilket IKKE var sjovt... Efter middagen kørte vi til selve byen Mucugê, som faktisk er en utrolig sød by. Hvert år dør der omkring 6 personer i byen, og det er af alderdom. Grunden til det, er fordi der ingen kriminalitet er, og luften er så ren. Efter lidt "sight-seeing" kørte vi videre til et diamant museum, hvilket egentlig ikke var særlig interessant. Det hjalp så heller ikke så meget at mit humør var fuldstændig i bund, uden egentlig at vide hvorfor. Det dårlige humør fortsatte til vi kom hjem til hotellet, og helt indtil efter aftensmaden som var kl. 20.00. Det var ikke specielt fedt, eftersom vi havde en fest om aften, som alle var mega opsatte på. Humøret vendte sig dog, og aftenene endte ud i at være helt fantastisk! Efter festen gjorde vi klar til at gå i seng, og lige før vi slukkede lyset på mit værelse, kom der 4 søde piger fra de andre værelser rendende ind for at hygge! Det resulterede i at de alle faldte i søvn i min seng. En under min arm, en anden på min skuldre og den tredje med hovedet på min mave. TE AMO AMIGAS! Søndag morgen gik turen hjem af. Turen varede ca. 3 timer ekstra, pga trafikken var sindsyg! Men jeg kom hjem efter en fantastisk tur, med verdens sødeste mennesker, og var godt træt så fik lov til at blive hjemme og sove mandag. Vil gerne sige tak til min værtsfamilie for at give mig den fantastiske oplevelse.  Kiss Kiss.

Jay Jay junior og miiiiig!

Poco azul

hihihih

klar til at komme ind i en hule

ved det første vandfald. Bonitaaas! (og smukke Ramana som desperat vil med på billedet)

Jeg er cool og min røv er stor

<3

ved det 2. vandfald

vi er lækre! 

TE AMO

1 kommentar: