1. oktober 2012

Sushi, Bahia mad og BORA BAHÊA!

Ugerne går så stærkt og jeg har egentlig ikke rigtig noget at sige om min hverdag, pga det simpelthen er hverdag! Jeg elsker at gå i skole hernede og jeg har de mest fantastiske venner. Så der bliver altså kun skrevet når der sker noget ekstra ordinært! :-)

Havde en helt fantastisk weekend, selvom jeg var forkølet. Lørdag morgen tog jeg i shoppingcenteret for at shoppe og spise sushi med den søde Sandra. Det var møg hyggeligt som sædvanlig, og at spise sushi i centeret er efterhånden blevet til en vane. Derudover fik jeg ENDELIG købt en masse nyt tøj, som faktisk var endnu en gave fra mine søde værtsforældre. Efter centeret tog vi hjem til Sandra, hvor vi egentlig bare slappede af og lavede lækker brigadeiro. Ved omkring 5 tiden kørte hendes bror mig over til Lorena, en anden pige fra klassen, da hendes mor havde inviteret mig til en "lille" fest, så jeg kunne smage det mad som er kendt her i Bahia. 2 andre piger fra skolen var der også, så der blev kun lige smagt på lidt af maden, da vi havde så travlt med at hygge og snakke.
Søndag smuttede min værtsfar, hans bror, Thiago og jeg til Bahêa kamp. Det er nemlig sådan at de går utrolig meget op i fodbold her i Brasilien som i alle jo nok ved. Så min første dag her i Brasilien døbte Gustavo mig som Bahêa fan. Så dog først min første kamp igår, da det ikke rigtig interessere mig at SE på fodbold. Efter bare at have parkeret bilen, fik jeg hurtigt konstateret at det er VILDT fedt at være til fodbold kamp her i Brasilien. Det som vi ville kalde motorvej, var fuldstændig parkeret med biler, så der kun var et spor ud af 4 der var åben! Der var biler og mennesker overalt rundt omkring stadionet, og det var altså ikke fordi det var en mega vigtig kamp. Igennem hele kampen skreg alle folk, og det var mega fedt! Der var dog en ting jeg lagde mærke til, som vi ikke gøre i Danmark. I pausen og da kampen sluttede, samlede alle dommerne( inklusiv linjedommer) sig inde på midten af fodboldbanen, hvor efter der kom 6 politimænd med skjold, skudsikre veste og pistoler ind og omringede dommeren som beskyttelse. Craaaaazyyyyyy! Men det er i hvert falde ikke sidste gang jeg skal på stadionet og se fodboldkamp, helt igennem fantastisk. Skal dog bare lige have lært alle sangene ;-)

Kampen blev spillet på det "lille" stadion.

BORA BAHÊA!!!

Sandra og jeg, når vi har det sjovest i skolen!



3 kommentarer:

  1. Svar
    1. godt man ikke er dommer der så må man sige det er vand ved siden af det jeg hørte sidst jeg var til aab kamp der var en der råbte til dommeren: du må være søn af en luder hmmm.
      Sikker på i får lært en masse i den skole :-)

      Slet
    2. Ja, det er mega bette Mrs. Maj! hihih

      - Tjoo, det var heller ikke ligefrem pæne ord der blev råbt på det stadion, men sådan er det vel altid til fodboldkampe, haha. Og ja, er fuldstændig klar til 2.G når jeg kommer hjem :-P

      Slet