13. august 2012

skole, hjemve og meget mere...

Mine kære veninder brokker sig over jeg ikke skriver nok herinde, og som den gode person jeg nu er(hæhæ) vil jeg prøve at skrive ca. en gang om ugen, for at tilfredsstille dem! (L)

Har nu været i Brasilien i en uge, wuuhu! Det virker som utrolig lang tid for mig, men på den anden side også utrolig kort. Jeg har oplevet så sindsygt meget, at det vil blive svært at skrive det hele herinde.
Som sagt er min værtsfamilie utrolig søde. De tager mig med alle steder, og propper alt muligt forskelligt mad i munden på mig. De sidder aldrig stille, så der er næsten altid noget at lave.
I fredags havde jeg "første skoledag" hvilket jeg ikke syntes var specielt sjovt, alle kiggede på mig og jeg var rimlig nervøs eftersom jeg altså ikke er perfekt indenfor engelsk når det kommer til at snakke til fremmede. Derudover følte jeg ikke rigtig at jeg passede ind, eftersom alle brasilianere er fuldstændig oppe at kører! Når læreren snakker griner de, snakker, danser og skriger. Det er fuldstændig sindsygt, og jeg blev muligvis rimlig skræmt af det. Var dog i skole igen i dag, og denne gang gik det meeeeget bedre. Alle er så venlige, og spørger ind til Danmark. De giver mig småkager, invitere mig alle mulige steder hen, fik endda en gave fra en dreng, som havde været ude at købe en lille bog til mig, som jeg kan skrive mine oplevelser ned i, så sødt!
Derudover har jeg besøgt den gamle bydel af Salvador. Farol da barra, elevatoren som går fra den "low" side af byen til den "upper" og en masse kirker! Der siges at være 365 kirker i Salvador, én til hver dag, og en af dem er FULDSTÆNDIG guldbelagt indvendigt. Mange folk står og sælger ting på gaderne, jeg fik 2 halskæder og et "ønske-armbånd" af en mand som solgte smykker på gaden, fordi jeg var blond og havde blåøjne, det hele er utrolig specielt hernede, og alle snakker med alle. Men ikke alt er perfekt, for i weekenden blev jeg ramt af hjemve. Jeg savnede min dyne, min hund, en dejlig rugbrødsmad med leverpostej, mine venner og familie. Der er mange hjemløse mennesker og hunde i Brasilien, og det syntes jeg kan være utrolig hårdt, ikke alt er smukt og idylt hernede. Nogle steder er der skrald overalt, og husene er faldefærdige, der skal man dog længere ind i centrum for at se det. Bor dog heldigvis som sagt ved en super værtsfamilie og et utrolig lækkert sted, så jeg er heldig og i gode hænder + jeg kan gå rundt som det passer mig (Det kan man ikke mange steder her i Brasilien). Kyskys

(vil gerne tilføje jeg selv har taget alle billeder, de er ikke fra google-.-)
stranden i "baghaven"

ved farol da barra

elevatoren i baggrunden

farol da barra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar